13. juni 2009

Køkkenudstyr


I starten af maj måned var jeg, som så mange andre til vikingemarked i Ribe. Desværre kom vi lidt sent og vores søn var en del mere interesseret i at lege på legepladsen og soppe i den lille "sø" end at gå rundt og kigge på boder. - Så vi fik desværre ikke set så meget af vareudbuddet. Det gør nu heller ikke så meget, for år havde jeg ét altoverskyggende formål: jeg skulle have mig et bålstativ, en pande og en gryde med mig hjem!

Sidste år så jeg nogle meget flotte produkter på markedet lavet af en hollansk smed, som jeg bitterligt fortrød ikke at have medbragt nok penge til at kunne købe. Så efter et års venten - og lidt e-mailing frem og tilbage, hvor vi var blevet enige om pris osv. - skulle jeg endelig have mit kogegrej.
Heldigvis var boden placeret det samme sted som året før, så det var ikke noget problem at lokalisere tingene.
Både mand, kone, børn og bedstefar var meget venligt at snakke med, og jeg fik at vide, hvordan jeg skulle vedligeholde tingene med valnøddeolie og linolie - samt vandtætne gryden. Så jeg var MEGET glad og tilfreds på hjemturen - og nu nyder jeg mit smukke køkkenudstyr hver eneste dag!

Vi har afprøvet panden flere gange, - den fungerer perfekt! Jeg har endnu ikke fået vandtætnet gryden endnu, men det skal nok komme, når vi får lavet bålpladsen helt færdig med sten og siddepladser på stubbe af lærketræ. (Vi venter bare på at de bliver leveret.)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar