10. oktober 2010

Hammerum-pigen - et enestående tekstilfund

I går var der på Herning Mueseum indvielse af den nye udstilling med Hammerum-pigen. Selve pigen er der ikke så meget at se af - pånær hendes flotte flettede frisure. Men hendes dragt er usædvanligt velbevaret og er nu, 17 år efter at hendes grav blev taget op, til at se for alle interesserede.
Hammerum-pigen er fra jernalderen ca. år 0-130 e.kr. Hendes kjole er et aflangt rør af uldstof i farven rød eller rødbrun med hvide striber (ret dansk :-). Over skuldrene eller hovedet havde hun et lyst sjal også med striber.

Der er fundet andre flotte og meget velbevarede dragter fra jernalderen, men disse er fra mosefund. Det enestående her er, at hun er fundet i en jordgrav. Hvorfor hendes dragt er så velbevaret er lidt af en gåde, men der foretages lige for tiden mange videnskabelige prøver af forskellige dele af fundet, der (når svarene kommer tilbage fra div. laboratorier) gerne skal kunne sige mere om hende.

Læs mere om udstillingen på Herning Museums side

9. oktober 2010

Thorsbjerg bukser


Jeg har i dag forsøgt mig med at lave et par Thorsbjerg bukser til min søn på 4 1/2 år. De er lavet efter en engelsk vejledning som bygger på Margrethe Halds bog: Ancient Danish Textiles from Bogs and Burials fra 1980. (ISBN: 87-480-0312-3)
Vejledningen kræver, at man tager en masse mål af den person, som bukserne er tilegnet, og at man derefter selv konstruerer mønsteret. Det var ikke så svært som det så ud til, men det tog da lidt tid!
Jeg havde læst mig til andre steder at Thorsbjerg-bukserne giver en stor hængerøv og har meget lange og tynde ben, så jeg lavede med vilje buksebenene mere brede og håbede så at bagdelen ikke ville blive alt for stor! Men det blev den altså alligevel!! Da jeg kom til afslutning i livet måtte jeg bøjde mig for den kendsgerning at endten havde jeg tegnet/klippet forkert eller også kunne jeg ikke se sammenhængen i mønsteret! Jeg lavede min egen løsning med en løbegang i livet og en kraftig lædersnor til at holde bukserne oppe. Jeg synes selv at det virker ok.
Alt i alt er resultatet ok, når nu det er første forsøg. De sidder bestemt ikke perfekt, men tilgengæld er der rigeligt med bevægelsesfrihed til leg og han kan endda bruge dem næste år også.
Vil du selv forsøge dig med bukserne ligger vejledningen her.

17. august 2010

20. juli 2010

Anmeldelse af "Kongens hunde"

Af Martin Jensen
Forlaget Klim, 2010
Første bog i en ny serie

Historisk krimi fra vikingetidens Oxford
Kort efter sin erobring af England vil danske kong Knud, få samling på sit nye rige og indkalder alle stormænd (både danere og saksere) til stormøde i Oxford. Hele byen vrimler med fremmede deriblandt vores hovedperson Halfdan og hans snarrådige fælle illuminatoren Winston. I Oxford er der sket et mord og kongen ønsker det opklaret, således at forhandlingerne kan gennemføres så glat som muligt. Jeg skal ikke berette om flere detaljer, da jeg ikke ønsker at afsløre noget af handlingen!
Bogens drivkraft er opklaringen af mordet og det kendskab vi får til de to hovedpersoner, som faktisk minder meget om Sherlock Holmes og Dr. Watson - ikke at det gør det mindste! Jeg holder meget at bogens univers, som på ingen måde er hverken dystert eller uhyggeligt. - Dejligt at man kan læse en krimi, som rent faktisk handler om opklaringen af et mord og ikke om at få læseren til at gyse hele vejen igennem! Jeg holder også meget at forfatterens fortællestil, som gør læsningen let og ligetil, medens man kommer særdeles godt ind i miljøet og stemningen i byen.
Efter 300 sider vil man gerne have mere - nu var vi lige ved at lære Oxford at kende - så derfor er det da også glædeligt at bagsideteksten lover, at dette kun er første bind i serien. Jeg ser med glæde frem til de næste!

Oxford år 1578

Kongeborg fundet på Samsø

Læs artiklen på Historie Online:
Kongeborg fundet på Samsø

6. juli 2010

Sokker i nålebinding

For nogle uger siden blav jeg omsider færdig med mit første par nålebundne sokker. De er lavet i York-stinget, da jeg både synes at det er det pæneste (af de 2 sting jeg kan :-) og fordi det er så nemt at lave. Nu er et par sokker måske ikke noget særligt, men da det er mit første par, har jeg fået blod på tanden og er straks gået igang med et nyt par til sønnen. Jeg fik at vide af en viking, at der vist findes omkring 20 forskellige stingtyper! Hvis der er nogen derude, som kan anbefale en god bog eller et godt websted, med beskrivelser af disse sting/teknikker, er du mere end velkommen til at sende en kommentar på dette indlæg!

5. juli 2010

International vikingeudstilling på Nationalmuseet

"Nationalmuseet har indgået et samarbejde med British Museum og Museum für Vor- und Frühgeschichte i Berlin om en international vikingeudstilling. Udstillingen vil give det 21. århundredes bud på historien om vikingerne med nye fund, der aldrig har været vist før. Blandt andet verdens længste vikingeskib, som Nationalmuseet netop har fået 4 millioner til at klargøre til udstillingen."

Læs mere her: International vikingeudstilling på Nationalmuseet

3. juli 2010

Anmeldelse af "De gyldne sporer"

Skrevet af Susanne Clod Pedersen
1. bind i ridder-trilogien "Hjalmar"
Borgen 2008

Ridderære & jomfrugunst
Holder du af ridderturneringer og middelalderen i det hele taget, er denne bog et must! Den er flot skrevet i et sprog, hvor man i høj grad fornemmer forfatterens egen indlevelse i den tidsperiode hun skriver om. Historien starter med at den unge Hjalmar slåes til ridder og deltager i sin første turnering. Efter en brav kamp på dystløbsbanen, deltager han i aftenens festligheder, hvor han for første gang stifter bekendtskab med den smukke jomfru Arina. Historien ridses op som en ren 'Romeo og Julie'-fortælling henlagt til nordligere himmelstrøg, og mange beginvenheder kunne hurtigt blive alt for kliché-agtige, hvis ikke det var for forfatterens store evne til at gøre historien troværdig! - Jeg er imponeret og medrevet af fortællingen, for det er ufatteligt svært at skrive en troværdig historisk roman! (Jeg har givet mig i kast med flere romaner, som hurtigt blev for ulidelige at læse, og som jeg derfor aldrig kom igennem -simpelhen fordi de var så dårligt skrevet!). Jeg er især vild med by- og stemningsbeskrivelserne - ikke mindst i de scener der foregår på turneringspladsen. Alt står lysende klart for én, og man føler sig som en af tilskuerne på tribunen!
Nyd bogen, som er den første i en serie af 3 bind.

17. juni 2010

Nationalmuseet - Står vi med resterne af Harald Blåtands borg i Jelling?

Står vi med resterne af Harald Blåtands borg i Jelling?

Læs den spændende artikel fra Nationalmuseet om de nye fund, som arkæologerne gør i disse dage i Jelling.
Det bliver meget interessant at følge dem resten af sommeren, - forhåbentlig vil de gøre endnu flere fund, så vi kan få endnu mere viden om Jelling-området og den betydning det må have haft, da det danske kongerige blev samlet.

28. februar 2010

Jelling Nord

Det er da fantastisk at Nationalmuseet gør mere og mere ud af at formidle deres forskning på nettet. Dejlig med billeder og den information tekst, de ligger ud!

Se fx om projektet Jelling Nord

23. februar 2010

Vejvæsenet holder af bronzealderen!

En dag mødte min bedre halvdel dette smukke påbud på gaden i København. Selv vejvæsenet har åbenbart en forkærlighed for bronzealderens solhjul! :-)

2. februar 2010

Nationalt ting på Isøre i vikingetiden?

Forfatteren Kurt Sørensen har skrevet et lille hæfte "Danmarks første folketing" hvori han fremlægger hans teori om at lokaliteten Isøre på Sjælland har fungeret som et ting for hele Danmark fra 500-1100-tallet.
Tinget skulle være det ene sted i Danmark, hvor danske konger kunne vælges med lovmæssig gyldighed - og altså ikke, som man ellers mener - at de skulle vælges på de forskellige ting efter tur rundt om i landet. Forfatteren sammenligner med funktionen af det norske "Øreting". Han henviser til Saxos og Sven Aggesøns skrifter fra 1200-tallet, der som de første omtaler et ting på Isøre med kongevalg.

Nutidig historieskrivning lægger bestemt ikke samme vægt på Isøretinget som Kurt Sørensen. Tværtimod er det nærmest gledet ud af historieskrivningen (efter forfatterens eget udsagn) med den begrundelse af den historiske metode ikke synes at kunne bevise et nationalt ting på Isøre.

Læs mere om lokaliteten Isøre her: http://www.rnf-info.dk/ting.html


Vis Isøre Ting på et større kort

31. januar 2010

Vikingernes Verden

Hvis du endnu ikke har erhvervet dig "Vikingernes verden" af Else Roesdahl kan du købe den for en sølle 50'er på Bog&Ides' udslag, som er startet i dag.
Bogen er en klassiker i vikingelitteraturen og Else Roesdahl er en af de mest betydningsfulde forskere på området gennem mange år. Siden første oplag i 1987 er den blevet revideret flere gange, så ny viden fra nyere udgravninger er kommet med.

10. januar 2010

Vintersolhverv på Fyrkat

Vi besøgte for første gang vintersolhvervsmarkedet på Fyrkat Vikingelandsby. Det var koldt men rigtigt hyggeligt.


For første gang har jeg oplevet at der var mange flere vikinger end besøgende! Man følte sig næsten udenfor fordi man ikke var i vikingetøj - men det gav helt klart en mere autentisk stemning.

Vi købte en flaske mjød, der smager skønt, og disse 2 lerkar med ophæng til fyrfadslys. De giver en rigtig hyggelig stemning i køkkenet.

Hedensk julehjerte

Denne jul fik jeg flettet et julehjerte med et motiv af solhjulet.
Hanken lavede jeg i snoet fletværk for at efterligne vikingetidens ornamentik.

Nationalmuseet: Husdyr i oldtiden

Elsker du dyr? Så tag et kig på Nationalmuseets rigtigt fine website med information og billeder af oldtidens husdyr.
Teksten er kortfattet (tilpasset webmediet) men der henvises til forskellige bøger, hvis man gerne vil læse mere.

Nationalmuseet: Husdyr i oldtiden