Skrevet af Susanne Clod Pedersen
1. bind i ridder-trilogien "Hjalmar"
Borgen 2008
Ridderære & jomfrugunst
Holder du af ridderturneringer og middelalderen i det hele taget, er denne bog et must! Den er flot skrevet i et sprog, hvor man i høj grad fornemmer forfatterens egen indlevelse i den tidsperiode hun skriver om. Historien starter med at den unge Hjalmar slåes til ridder og deltager i sin første turnering. Efter en brav kamp på dystløbsbanen, deltager han i aftenens festligheder, hvor han for første gang stifter bekendtskab med den smukke jomfru Arina. Historien ridses op som en ren 'Romeo og Julie'-fortælling henlagt til nordligere himmelstrøg, og mange beginvenheder kunne hurtigt blive alt for kliché-agtige, hvis ikke det var for forfatterens store evne til at gøre historien troværdig! - Jeg er imponeret og medrevet af fortællingen, for det er ufatteligt svært at skrive en troværdig historisk roman! (Jeg har givet mig i kast med flere romaner, som hurtigt blev for ulidelige at læse, og som jeg derfor aldrig kom igennem -simpelhen fordi de var så dårligt skrevet!). Jeg er især vild med by- og stemningsbeskrivelserne - ikke mindst i de scener der foregår på turneringspladsen. Alt står lysende klart for én, og man føler sig som en af tilskuerne på tribunen!
Nyd bogen, som er den første i en serie af 3 bind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar