Forlaget Klim, 2010
Første bog i en ny serie
Historisk krimi fra vikingetidens Oxford
Kort efter sin erobring af England vil danske kong Knud, få samling på sit nye rige og indkalder alle stormænd (både danere og saksere) til stormøde i Oxford. Hele byen vrimler med fremmede deriblandt vores hovedperson Halfdan og hans snarrådige fælle illuminatoren Winston. I Oxford er der sket et mord og kongen ønsker det opklaret, således at forhandlingerne kan gennemføres så glat som muligt. Jeg skal ikke berette om flere detaljer, da jeg ikke ønsker at afsløre noget af handlingen!
Bogens drivkraft er opklaringen af mordet og det kendskab vi får til de to hovedpersoner, som faktisk minder meget om Sherlock Holmes og Dr. Watson - ikke at det gør det mindste! Jeg holder meget at bogens univers, som på ingen måde er hverken dystert eller uhyggeligt. - Dejligt at man kan læse en krimi, som rent faktisk handler om opklaringen af et mord og ikke om at få læseren til at gyse hele vejen igennem! Jeg holder også meget at forfatterens fortællestil, som gør læsningen let og ligetil, medens man kommer særdeles godt ind i miljøet og stemningen i byen.
Efter 300 sider vil man gerne have mere - nu var vi lige ved at lære Oxford at kende - så derfor er det da også glædeligt at bagsideteksten lover, at dette kun er første bind i serien. Jeg ser med glæde frem til de næste!
Oxford år 1578
Ingen kommentarer:
Send en kommentar