8. marts 2009
Uld og ten
Når man nu ikke kan nøjes med at læse bøger, gå på museer og vikingemarkeder (i sommerhalvåret), men gerne vil endnu tættere på vikingetidens mennesker og deres dagligdags gøremål, må man jo forsøge sig selv.
Sidste forår satte jeg mig for, at jeg ville lære en del af de teknikker, som vikingekvinderne brugte til tekstilfremstilling. Dvs. jeg ville gerne lære at spinde på håndten, nålebinde, plantefarve, brikvæve og vævning på opstadsvæv. Men jeg blev enig med mig selv om, at det skulle være én ting ad gangen, og at jeg ikke skulle stresse mig selv over det. Det skulle være sjovt hele vejen igennem.
Jeg besluttede mig for at starte i nogenlunde logisk rækkefølge og lære at spinde først, men det var ikke sådan lige til at lære det! Jeg læse lidt om det, forsøgte mig med en hjemmegjort ten, men det fungerede bare ikke. Ulden havde jeg købt på vikingemarkedet i Ribe, den var ren og klargjort - lige til at spinde af, men snoren knækkede konstant for mig. Hver gang jeg forsøgte mig, blev jeg skuffet og mistede interessen i lang tid derefter. Så i stedet gik jeg i gang med nålebinding og lærte mig selv grundstingene til det - det var også spændende.
I efteråret i Bork Vikingehavn var der nogle flike vikinger, som jeg fik en lang snak med og som virkelig forklarede teknikken grundigt for mig. Jeg købte en ny ten i butikken, så var redskabet da i det mindste i orden. Da jeg kom hjem, gav jeg det endnu et forsøg - men uden held. Jeg havde simpelthen ikke forstået det mest grundlæggende i håndspinding og hvad ulden som materiale kan - og det så bare så let ud, det de gode vikinger lavede!
I efterårsferien arrangerede Herning Museum aktiviteter for børn og voksne - bl.a. kunne man selv få lov til at prøve håndspinding og brikvævning. Jeg tog afsted. Denne gang fik jeg under vejledning af en vælgdig flink arkæolog selv lov til at stå med uld og ten og prøve mig frem. Helt perfekt gik det ikke, men da jeg kom hjem forsøgte jeg mig endnu en gang - og så var den der pludselig!!! Jeg KUNNE spinde - helt selv! Jeg kunne med egne hænder frembringe en tråd ud af en tot uld! Jeg var så glad over at det endelig var lykkedes for mig.
Nu går det rigtigt godt med spindingen! Tråden kan stadig være ujævn, men den bliver mere og mere jævn jo mere jeg spinder. Jeg har nu fået lavet mine første to nøgler - som jeg derefter har tvundet sammen - også med håndtenen.
Det er blevet til præcist 50g. hjemmegjort håndspunden og håndtvundet uld! Hvad jeg skal bruge det til, har jeg ingen anelse om endnu. Måske jeg skal forsøge mig med plantefarvning til sommer og derefter lave brikvævede bånd ud af det. (- og jo, det tager mange timer, men det er processen i det der er sjovt, så gør det ikke noget at jeg sammenlagt har brugt en del timer, på bare at producere sølle 50g.)
Jeg er selvfølgelig gået i gang med at spinde til endnu et bundt - denne gang af en anden type uld, som er lettere at spinde af end den første og som giver en flot jævn tråd.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Fantastisk.
SvarSletDu kan bare sige til, så skal vi gerne bestille 2 par nålebundne sokker farvet med valdnød...
;-) Så dygtig er jeg slet ikke endnu! Men det er da en god ide at bruge garnet til nålebinding!! :-)
SvarSlet