Spændende kvindegrav fra Ejstrupholm

Jeg har længe tænkt på at omtale fundet af en kvindegrav fra Ejstrupholm, som er publiceret i Herning Museums årbog "Midtjyske Fortællinger" fra 2009. Artikel hedder "En kvindegrav fra 800-tallet" og er skrevet af Astrid Skou Hansen.

Graven er fra første halvdel af 800-tallet og indeholder 2 flotte skålspænder af type JP 37:3, 1 trefliget spænde af type SK2 og 3 thorshamre af jern i en lille ring. 

De 3 thorshamre i jern

Kvinden, der har båret de 3 smykker og hammer-amuletterne, er blevet begravet på en større gravplads i en kistegrav med et låg af planker henover. Af kvinden selv var der kun svage spor af kraniet og rygsøjlen i jorden.

Skålspænderne var placeret lidt under den dødes skuldre og det trefligede spænde lidt lavere midt imellem skålspænderne. De 3 thorshamre har formentlig siddet i en kæde om kvindens hals, da de er fundet lidt over skålspænderne.

Skålspænderne fra graven er "af god kvalitet med detaljeret og veludført ornamentik." De er 10,2 cm lange (= middellængden for denne type) og sandsynligvis produceret i begyndelsen af 800-tallet i Norge eller Sydsverige. Der er bevaret flere slags tekstil på undersiden af dem, bl.a. et vævet bånd og et mikroskopisk fragment af en guldtråd.
Det trefligede spænde er af en type der næsten kun stammer fra de gammel-danske områder og dateres typisk til første halvdel af 800-tallet. De optræder ofte sammen med skålspænder af type JP 37, som jo også er tilfældet her. Her er der også bevaret tekstilrester. Inderst mod spændet er det et stykke fintvævet hør, derefter et stykke grovere lærredsvævet uldstykke og yderst ægkanten af et stykke groft uldent klæde.  Det pudsige her er at tekstilstykkerne sidder i omvendt rækkefølge af, hvad man kan forvente, hvis kvinden af været iført den typiske kvindedragt fra 800-tallet! Artiklens forfatter foreslår selv den løsning at tekstilerne kunne stamme fra dragtens bagside og dermed først er kommet i forbindelse med spændet efter at liget er gået i opløsning. Det fine hør stammer i så fald fra en hørsærk, uldstykket fra en selekjole og det grove uldstof fra et tæppe/dyne svøbt om liget.

Min egen moderne kopi af skålspændet lavet af Ken Ravn, 2013.

Skal du sy en dragt?

Så er denne bog et must! Jeg ved godt at den omhandler middelalderdragter, men nulevende vikinger kan også finde god inspiration og mange sytekniske detaljer, der sagtens kan bruges. Desuden er det fantastisk med snitmønstrene til de udvalgte dragter!

Hammerum-pigen - et enestående tekstilfund

I går var der på Herning Mueseum indvielse af den nye udstilling med Hammerum-pigen. Selve pigen er der ikke så meget at se af - pånær hendes flotte flettede frisure. Men hendes dragt er usædvanligt velbevaret og er nu, 17 år efter at hendes grav blev taget op, til at se for alle interesserede.
Hammerum-pigen er fra jernalderen ca. år 0-130 e.kr. Hendes kjole er et aflangt rør af uldstof i farven rød eller rødbrun med hvide striber (ret dansk :-). Over skuldrene eller hovedet havde hun et lyst sjal også med striber.

Der er fundet andre flotte og meget velbevarede dragter fra jernalderen, men disse er fra mosefund. Det enestående her er, at hun er fundet i en jordgrav. Hvorfor hendes dragt er så velbevaret er lidt af en gåde, men der foretages lige for tiden mange videnskabelige prøver af forskellige dele af fundet, der (når svarene kommer tilbage fra div. laboratorier) gerne skal kunne sige mere om hende.

Læs mere om udstillingen på Herning Museums side

Netteldug / brændenældeklæde

Bogen "Arkæologiske eksperimenter i Lejre" (1996) fortæller i kapitlet "Oldtidens brændennældeklæde" om Ulla Mannerings forsøg med fremstilling af klæde af brændenældefibre i 1994. Forsøget foregår på Lejre Forsøgscenter (nu Sagnlandet Lejre).

Processen beskrives således:

1. Dyrkning



2. Høst (med handsker :-)



3. Tørring i en uge, hvorefter bladene kan skrælles af stænglen



4. Bundtning i neg af 10-12 cm's tykkelse



5. Rødning - endten ved dug- eller vandrødning
   Dugrødning tager mellem 2-5 uger i en nedbrydningsproces forårsaget af de svampe og bakterier, der i forvejen findes på stænglerne.
   Vandrødning foregår bedst i svagt rindende vand ved 17-20 grader på 5-10 dage.



6. Taverne frigøres ved at bearbejde stænglerne med en trækølle på en huggeblok. Veddelen knækkes af ud over kanten af blokken.



7. Efter at fibrene er skildt fra stænglerne skal de hegles og opdeles i forskellige længder og kvaliteter.



8. Derefter skal de børstes eller kartes.



9. Tilsidst kan man gå i gang med at spinde.

Jeg synes at det er et meget spændende projekt og kunne godt tænke mig at finde ud af, hvad man har lært siden den gang for 15 år siden. Det er faktisk første gang jeg hører om klæde af brændennældefibre, hvilket undrer mig. I dag fokuserer man åbenbart først og fremmest på hør og uld (eller så har jeg bare ikke været opmærksom nok!).

Klæde af nælder skulle være mere fint og silkeagtigt end hør, men altså også kræve en betydeligt længere fremstillingsproces.

Netteldug: vævet stof af stængelfibre fra nælder (Urtica). Afløstes af bomuld i 1600-t.; ordet har siden betegnet let, åbent bomuldsstof. Kilde: Den Store Danske

Netteldug: et slags fint, klart tøj, der vævedes af basttaverne af hedenælde, Urtica dioeca L.; Kilde: Ordbog over det danske sprog