Spændende kvindegrav fra Ejstrupholm

Jeg har længe tænkt på at omtale fundet af en kvindegrav fra Ejstrupholm, som er publiceret i Herning Museums årbog "Midtjyske Fortællinger" fra 2009. Artikel hedder "En kvindegrav fra 800-tallet" og er skrevet af Astrid Skou Hansen.

Graven er fra første halvdel af 800-tallet og indeholder 2 flotte skålspænder af type JP 37:3, 1 trefliget spænde af type SK2 og 3 thorshamre af jern i en lille ring. 

De 3 thorshamre i jern

Kvinden, der har båret de 3 smykker og hammer-amuletterne, er blevet begravet på en større gravplads i en kistegrav med et låg af planker henover. Af kvinden selv var der kun svage spor af kraniet og rygsøjlen i jorden.

Skålspænderne var placeret lidt under den dødes skuldre og det trefligede spænde lidt lavere midt imellem skålspænderne. De 3 thorshamre har formentlig siddet i en kæde om kvindens hals, da de er fundet lidt over skålspænderne.

Skålspænderne fra graven er "af god kvalitet med detaljeret og veludført ornamentik." De er 10,2 cm lange (= middellængden for denne type) og sandsynligvis produceret i begyndelsen af 800-tallet i Norge eller Sydsverige. Der er bevaret flere slags tekstil på undersiden af dem, bl.a. et vævet bånd og et mikroskopisk fragment af en guldtråd.
Det trefligede spænde er af en type der næsten kun stammer fra de gammel-danske områder og dateres typisk til første halvdel af 800-tallet. De optræder ofte sammen med skålspænder af type JP 37, som jo også er tilfældet her. Her er der også bevaret tekstilrester. Inderst mod spændet er det et stykke fintvævet hør, derefter et stykke grovere lærredsvævet uldstykke og yderst ægkanten af et stykke groft uldent klæde.  Det pudsige her er at tekstilstykkerne sidder i omvendt rækkefølge af, hvad man kan forvente, hvis kvinden af været iført den typiske kvindedragt fra 800-tallet! Artiklens forfatter foreslår selv den løsning at tekstilerne kunne stamme fra dragtens bagside og dermed først er kommet i forbindelse med spændet efter at liget er gået i opløsning. Det fine hør stammer i så fald fra en hørsærk, uldstykket fra en selekjole og det grove uldstof fra et tæppe/dyne svøbt om liget.

Min egen moderne kopi af skålspændet lavet af Ken Ravn, 2013.

Haldumskrinet

Rekonstruktion af Haldumskrinet

I årbogen KUML fra 2007 er der en interessant artikel om Haldumskrinet. Skrinet er fundet i en formodet kvindegrav på en vikingetidsgravplads ved Haldumkirke.
Af selve skrinet er kun jernbeslag, låse og dekoration bevaret, men man kan se spor af træaftryk på bagsiden af jernet, og man ved derfor at skrinet var lavet af egetræ. Om det har været smukt udskåret og evt. bemalet kan man ikke afgøre, men skrinet har en enorm stor lighed med det meget smukke Bambergskrin, som befinder sig på Bayerische Nationalmuseum.

Bambergskrinet

Bambergskrinet er lavet med bronzebeslag og udskåret hvalrostand i mammenstil og man formoder at det er lavet i Danmark et sted mellem 950-1000. Hvordan det er havnet i Bayeren ved man ikke.

Detalje af Bambergskrinet

"Brede bånd af slanger"

Jeg sad lige og læste lidt i årbogen Hikuin nr. 29 om vikingetidens dyreornamentik. I den første artikel stødte jeg på dette allertidligste citat om dekorationen af tøj:

"Bekæmp med al magt dum overtro i påklædningen, en hadefuld ting mod Gud. For disse klædedragtens dekorationer, som disse mennesker kalder dem, men som andre ville kalde en grufuld vederstyggelighed, udstyret med brede bånd af slanger langs kanterne, er sendt af Antikrist og forudsiger hans komme."

Citatet er fra et brev skrevet af Bonifatius til Cuthbert af Canterbury i år 747. Han er åbenbart den første og eneste fra samtiden der på skrift udtrykker sig om dyreornamentikken, som altså bestemt ikke faldt i hans smag! Om de "brede bånd af slanger langs kanterne" er brikbånd eller broderi får vi jo ikke at vide - måske er det begge slags dekoration - men jeg synes ihvertfald at det er ret interessant at han har bemærket dem. Jeg forestiller mig at de har været forholdsvis almindelige, når nu det var så vigtigt for ham at nævne dem i et brev.

Netteldug / brændenældeklæde

Bogen "Arkæologiske eksperimenter i Lejre" (1996) fortæller i kapitlet "Oldtidens brændennældeklæde" om Ulla Mannerings forsøg med fremstilling af klæde af brændenældefibre i 1994. Forsøget foregår på Lejre Forsøgscenter (nu Sagnlandet Lejre).

Processen beskrives således:

1. Dyrkning



2. Høst (med handsker :-)



3. Tørring i en uge, hvorefter bladene kan skrælles af stænglen



4. Bundtning i neg af 10-12 cm's tykkelse



5. Rødning - endten ved dug- eller vandrødning
   Dugrødning tager mellem 2-5 uger i en nedbrydningsproces forårsaget af de svampe og bakterier, der i forvejen findes på stænglerne.
   Vandrødning foregår bedst i svagt rindende vand ved 17-20 grader på 5-10 dage.



6. Taverne frigøres ved at bearbejde stænglerne med en trækølle på en huggeblok. Veddelen knækkes af ud over kanten af blokken.



7. Efter at fibrene er skildt fra stænglerne skal de hegles og opdeles i forskellige længder og kvaliteter.



8. Derefter skal de børstes eller kartes.



9. Tilsidst kan man gå i gang med at spinde.

Jeg synes at det er et meget spændende projekt og kunne godt tænke mig at finde ud af, hvad man har lært siden den gang for 15 år siden. Det er faktisk første gang jeg hører om klæde af brændennældefibre, hvilket undrer mig. I dag fokuserer man åbenbart først og fremmest på hør og uld (eller så har jeg bare ikke været opmærksom nok!).

Klæde af nælder skulle være mere fint og silkeagtigt end hør, men altså også kræve en betydeligt længere fremstillingsproces.

Netteldug: vævet stof af stængelfibre fra nælder (Urtica). Afløstes af bomuld i 1600-t.; ordet har siden betegnet let, åbent bomuldsstof. Kilde: Den Store Danske

Netteldug: et slags fint, klart tøj, der vævedes af basttaverne af hedenælde, Urtica dioeca L.; Kilde: Ordbog over det danske sprog

"Fra helt til fantasyfigur"

Omtale af tiddskriftsartikel af Kristina Svensson
I: Alt om historie, 2007, nr. 5, s.30-31

Kort artikel der omtaler tidens opfattelse af vikingerne i 1800-tallets store begejstring over at havde genfundet sin helt egen nordiske historie, samt nutidens fascination af vikingerne.

"Vikingerne i Vesterled"

Omtale af tidsskriftsartikel af Dick Harrison
I: 'Alt om historie' 2007, nr. 5, s.22-29

Artiklen giver en (meget) kort gennemgang af de danske krigeres erobringer i vikingetiden med fokus på Frankerriget og England. S. 25 viser et flot kort og artiklen er fint illustreret i bedste populærvidenskabelige stil.

"Vikingernes kongstanke"

- Omtale af avisartikel af Niels Houkjær
I: Weekendavisen, d. 17.08.2007

Artiklen beskriver et spændende nyt forskningsprojekt med Harald Blåtands danske ringborge som udgangspunkt. Projektet skal klarlægge, om der er en forbindelse mellem ringborgene, som alle er placeret tæt på sejlbare farvande, og Harald Blåtands mægtige flåde, i tiden omk. år 1000, hvor Danmark blev samlet til ét rige.
Der er sket meget med forskningsmetoderne siden arkæologerne sidst kiggede på ringborgene. I første omgang laves prøvegravninger i vådarealerne omkring Fyrkat ved Hobro i september 2007.
Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond m.fl. støtter projektet økonomisk. Kræfterne bag er Moesgaard Museum, Nationalmuseet, Sydvestsjællands Museum, Museums Center Års, Aalborg Historiske Museum og Afdeling for Forhistorisk Arkæologi ved Aarhus Universitet. Dermed samler det store projekt også riget geografisk.
Titlen på projektet er: "Kongens Borge"