"Brede bånd af slanger"

Jeg sad lige og læste lidt i årbogen Hikuin nr. 29 om vikingetidens dyreornamentik. I den første artikel stødte jeg på dette allertidligste citat om dekorationen af tøj:

"Bekæmp med al magt dum overtro i påklædningen, en hadefuld ting mod Gud. For disse klædedragtens dekorationer, som disse mennesker kalder dem, men som andre ville kalde en grufuld vederstyggelighed, udstyret med brede bånd af slanger langs kanterne, er sendt af Antikrist og forudsiger hans komme."

Citatet er fra et brev skrevet af Bonifatius til Cuthbert af Canterbury i år 747. Han er åbenbart den første og eneste fra samtiden der på skrift udtrykker sig om dyreornamentikken, som altså bestemt ikke faldt i hans smag! Om de "brede bånd af slanger langs kanterne" er brikbånd eller broderi får vi jo ikke at vide - måske er det begge slags dekoration - men jeg synes ihvertfald at det er ret interessant at han har bemærket dem. Jeg forestiller mig at de har været forholdsvis almindelige, når nu det var så vigtigt for ham at nævne dem i et brev.

Skal du sy en dragt?

Så er denne bog et must! Jeg ved godt at den omhandler middelalderdragter, men nulevende vikinger kan også finde god inspiration og mange sytekniske detaljer, der sagtens kan bruges. Desuden er det fantastisk med snitmønstrene til de udvalgte dragter!

Thorsbjerg bukser

Jeg har i dag forsøgt mig med at lave et par Thorsbjerg bukser til min søn på 4 1/2 år. De er lavet efter en engelsk vejledning som bygger på Margrethe Halds bog: Ancient Danish Textiles from Bogs and Burials fra 1980. (ISBN: 87-480-0312-3)

Vejledningen kræver, at man tager en masse mål af den person, som bukserne er tilegnet, og at man derefter selv konstruerer mønsteret. Det var ikke så svært som det så ud til, men det tog da lidt tid!

Jeg havde læst mig til andre steder at Thorsbjerg-bukserne giver en stor hængerøv og har meget lange og tynde ben, så jeg lavede med vilje buksebenene mere brede og håbede så at bagdelen ikke ville blive alt for stor! Men det blev den altså alligevel!! Da jeg kom til afslutning i livet måtte jeg bøjde mig for den kendsgerning at endten havde jeg tegnet/klippet forkert eller også kunne jeg ikke se sammenhængen i mønsteret! Jeg lavede min egen løsning med en løbegang i livet og en kraftig lædersnor til at holde bukserne oppe. Jeg synes selv at det virker ok.

Alt i alt er resultatet ok, når nu det er første forsøg. De sidder bestemt ikke perfekt, men tilgengæld er der rigeligt med bevægelsesfrihed til leg og han kan endda bruge dem næste år også.
Vil du selv forsøge dig med bukserne ligger vejledningen her.

Vikingekjoler kan være mange ting...

Søger du på nettet efter mønstret til en vikingekjole, er det ikke sådan lige til at finde en udførlig og gennemarbejdet syvejledning endsige selve mønstret - for en vikingekjole kan være mange forskellige ting. Der findes fx:

• Hjemmelavede kjoler (dvs. designet efter fantasien)
• Kjoler der efterligner fund
• Rollespilskjoler (der dog tit stiller store krav til autencitet)

Hvor begynder man så lige når man bare gerne vil lave en "helt almindelig vikingekjole", sådan en som de gik i til hverdag? Jeg har fundet rigtigt mange beskrivelser af, hvad man gik i -men når man skal i gang med at sy, synes jeg ikke, at der kommer så mange præcise vejledninger frem. Tager du på et vikingemarked, ser du mange smukke kjoler - så nu er der nok kun den udvej tilbage, at jeg også må være kreativ og finde håndarbejdsgenet frem og gå i gang efter granskning af de stegtegninger, jeg kan finde på nettet og i et par biblioteksbøger.

Den blegede hør er købt, vasket og tørret - har lagt og ventet hele sommeren - så nu må jeg igang!

Netteldug / brændenældeklæde

Bogen "Arkæologiske eksperimenter i Lejre" (1996) fortæller i kapitlet "Oldtidens brændennældeklæde" om Ulla Mannerings forsøg med fremstilling af klæde af brændenældefibre i 1994. Forsøget foregår på Lejre Forsøgscenter (nu Sagnlandet Lejre).

Processen beskrives således:

1. Dyrkning



2. Høst (med handsker :-)



3. Tørring i en uge, hvorefter bladene kan skrælles af stænglen



4. Bundtning i neg af 10-12 cm's tykkelse



5. Rødning - endten ved dug- eller vandrødning
   Dugrødning tager mellem 2-5 uger i en nedbrydningsproces forårsaget af de svampe og bakterier, der i forvejen findes på stænglerne.
   Vandrødning foregår bedst i svagt rindende vand ved 17-20 grader på 5-10 dage.



6. Taverne frigøres ved at bearbejde stænglerne med en trækølle på en huggeblok. Veddelen knækkes af ud over kanten af blokken.



7. Efter at fibrene er skildt fra stænglerne skal de hegles og opdeles i forskellige længder og kvaliteter.



8. Derefter skal de børstes eller kartes.



9. Tilsidst kan man gå i gang med at spinde.

Jeg synes at det er et meget spændende projekt og kunne godt tænke mig at finde ud af, hvad man har lært siden den gang for 15 år siden. Det er faktisk første gang jeg hører om klæde af brændennældefibre, hvilket undrer mig. I dag fokuserer man åbenbart først og fremmest på hør og uld (eller så har jeg bare ikke været opmærksom nok!).

Klæde af nælder skulle være mere fint og silkeagtigt end hør, men altså også kræve en betydeligt længere fremstillingsproces.

Netteldug: vævet stof af stængelfibre fra nælder (Urtica). Afløstes af bomuld i 1600-t.; ordet har siden betegnet let, åbent bomuldsstof. Kilde: Den Store Danske

Netteldug: et slags fint, klart tøj, der vævedes af basttaverne af hedenælde, Urtica dioeca L.; Kilde: Ordbog over det danske sprog

Bogomtale: "Vikingkvinnen"

Skrevet af Valdis Zwilgmeyer, Tiden Norsk Forlag, 1986.

Vikingetidens kvindeliv er meget fascinerende - på trods af at vi ved så lidt om det. I de gængse historiebøger, nævnes ofte noget om kvindernes smykke- og dragtmode, og om hendes ret til skilsmisse - dette er vel at mærke den frie kvinde, der er tale om. Derudover får man måske lidt at vide om, hvordan hun var næsten ligeværdig med manden og bar nøglerne til gårdens kister i bæltet.
Hvis du gerne vil tage skridtet og gå lidt længere for at få mere at vide, er denne bog bestemt en gennemlæsning værd! Den er skrevet tilbage i 1986 og er på norsk (hvilket ikke er noget problem at læse for en dansker!) Jeg har ikke rigtigt stødt på nogle danske udgivelser, men har heller ikke søgt efter dem. - Kender du nogle så giv mig lige besked.

Bogen dækker rigtigt mange aspekter af kvindens tilværelse i vikingetiden - dog er fokus mest lagt på norske og islandske forhold, så vi kan ikke automatisk sætte lighedstegn til de danske forhold, - men mon ikke mange af dem går igen?

Forfatteren begynder med en lang gennemgang af kvindeskikkelser, der optræder på forskellig vis i sagaer og Edda- og skjaldekvad. Derigennem belyses fx hvordan manden ofte tager mod råd fra husstruen, lader hende styre gården, kalder hende for "samtaleven" osv. Derefter fortælles i mange detaljer om Gulatingslovens anvisninger for forhold for trælkvinden og den frie kvinde - her omk. fæstemål, ægteskab, skilsmisse, forældreansvar, arvforhold, begravelse m.m. Herefter fortælles om kvindens rolle/arbejde i forhold til børneopdragelse, madlavning, fremtilling af drikkevarer, tøjmode, sygepleje, psykologisk indsigt, lægemidler, sang, musik, handel og arbejdet på gården. Bogen slutter af med omtaler af ristning af runer.

"Vikingkvinnen" er meget gennemarbejdet og er baseret på flere års studier af gammelnorske og islandske kilder samt litteratur fra fagområderne sociologi, historie, litteraturhistorie, jura, arkæologi og kulturhistorie. Så mangler vi bare en bog, der lige så uddybende kan berette om forholdene for en dansk kvinde i vikingetiden!