Viser opslag med etiketten riddere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten riddere. Vis alle opslag

3. juli 2010

Anmeldelse af "De gyldne sporer"

Skrevet af Susanne Clod Pedersen
1. bind i ridder-trilogien "Hjalmar"
Borgen 2008

Ridderære & jomfrugunst
Holder du af ridderturneringer og middelalderen i det hele taget, er denne bog et must! Den er flot skrevet i et sprog, hvor man i høj grad fornemmer forfatterens egen indlevelse i den tidsperiode hun skriver om. Historien starter med at den unge Hjalmar slåes til ridder og deltager i sin første turnering. Efter en brav kamp på dystløbsbanen, deltager han i aftenens festligheder, hvor han for første gang stifter bekendtskab med den smukke jomfru Arina. Historien ridses op som en ren 'Romeo og Julie'-fortælling henlagt til nordligere himmelstrøg, og mange beginvenheder kunne hurtigt blive alt for kliché-agtige, hvis ikke det var for forfatterens store evne til at gøre historien troværdig! - Jeg er imponeret og medrevet af fortællingen, for det er ufatteligt svært at skrive en troværdig historisk roman! (Jeg har givet mig i kast med flere romaner, som hurtigt blev for ulidelige at læse, og som jeg derfor aldrig kom igennem -simpelhen fordi de var så dårligt skrevet!). Jeg er især vild med by- og stemningsbeskrivelserne - ikke mindst i de scener der foregår på turneringspladsen. Alt står lysende klart for én, og man føler sig som en af tilskuerne på tribunen!
Nyd bogen, som er den første i en serie af 3 bind.