Viser opslag med etiketten helleristninger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten helleristninger. Vis alle opslag

31. maj 2009

Helleristning




Da jeg i påske-ferien tilbagte nogle dejlige dage i et sommerhus i Nordjylland med familien, faldt jeg over denne gengivelse af en helleristning i et galleri. Motivet er malet på en glasplade og og monteret på en træramme. Straks jeg så den, vidste jeg, at jeg måtte have den med hjem.
Et stykke tid efter opdagede jeg, at samme motiv pryder melposerne fra bageriet Aurion, hvis mel jeg bruger til bagning af speltbrød. Nu er jeg blevet nysgerrig efter at finde ud af hvor helleristningen stammer fra. Jeg har slået op i bogen "Det kosmiske bryllup" af Berit Johnson, som indeholder mange billeder af helleristninger, men desværre var den ikke med. Efter lidt søgning på nettet har jeg ikke kunnet finde nogle oplysnigner. "Min" helleristning minder meget om motivet fra Bohuslen, men det er ikke den. Er der mon nogle af jer derude som kender svaret?

13. juni 2008

Det kosmiske bryllup


Fagbog skrevet af Berit Johnsen, 2003.

Denne bog falder godt nok lidt uden for rammen her på Vikingebloggen, da den primært omhandler bronzealderens helleristninger, fund og stenanlæg. Men ligesom vi i dag gerne vil forstår vor egen nutid på baggrund af og i sammenhæng med fortiden (fx vikingetiden), vil man også opnå en dybere forståelse for vikingetiden selv ved at se på tidsperioderne før denne. Mange af de bøger/artikler jeg har læst lægger i høj grad vægt på at fortidens tankegang, livsanskuelse, ritualer osv. lever videre den dag i dag i en eller anden form, og dermed også har farvet senere tidsaldres livsanskuelser.

"Det kosmiske bryllup" kommer med mange tolkninger og måder at forstå bronzealderens frugtbarhedskult på, først og fremmest eksemplificeres i det hellige ægteskab mellem den mandlige sol og den kvindelige Moder Jord - hieros gamos. Det er en flot bog med rigtigt mange illustrationer og fotos, så man kan følge med og selv se budskaberne, der blev ristet ind i stenene for tusinder af år siden.