At drikke jul

Primstav med et drikkehorn der markerer at det er jul. Se evt. www.maihaugen.no/templates/Page.aspx?id=260

I Hans Ellekildes bog "Vor danske jul gemmen tiderne" fra 1943 undersøger han i de to første kapiteler den urdanske jul(yngre stenalder -) og den olddanske jul (vikingetid). Enhver der har læst det mindste om vikingernes måde at fejre jul på, er sikkert stødt på begrebet "at drikke jul". Det stammer fra skjalden Thorbjørn Hornkloves kvad om den store kongelige helt Harald Hårfager og hans valg om at drikke jul ude på havet fremfor hjemme ved arneildens varme.

Ude vil han drikke jul,
den højtstræbende fyrste,
om han skal kunne ene herske,
ude vil han øve Frejs leg.

Ellekilde kommer med en del andre eksempler og henvisninger til det at fejre jul fra skriftlige kilder efter vikingetiden, bl.a. Snorre.
Han fortæller bl.a. om skikken med at høvdingen ved julegildet skulle bære fyldte horn rundt om ilden. Han skulle først vie hornet og offerkødet ved at drikke Odins horn til sejr og vælde for sin konge. Derefter skulle man drikke Njords horn og Frejs horn til "år og fred". Dernæst skulle ifølge Snorre drikkes Brages horn, men her mener Ellekilde at Snorre har misforstået sin kilde:

"Vi kan vel ikke tænke os, at vore hedenske forfædre skulle have drukket horn til ære for en så ganske ubetydelig guddom som Brage og have forbigået den mest folkeelskede af alle nordiske guder, den beundrede vogter af Midgård, guders og menneskers fælles verden, den stærke Thor." s. 40

Tilsidst nævnes et femte og sidste horn, der kunne blive drukket ved årstidsfesten, hornet for de afdøde frænder, som blev kaldt "minde".

At danskerne har drukket godt igennem ved juletid er ikke en ny skik - heller ikke juleøllet, som der var steng lovgivning om ang. brygning og drikkelag i visse dele af Norden i tidlig middelalder - en rest fra den hedenske tid.
Så når vi går til julefrokost og drikker godt igennem eller fejrer at "julesneen falder" (frigivelsen af årets julebryg) er det altså med dybe nordiske rødder i baggagen og en meget gammel tradition som stadig lever.